En japaners fornemmelse for tid

Jeg tænker sjældent over det, men jeg er faktisk glad for at bo i et lille land som Danmark. Især når man skal transportere sig selv rundt i det. Derhjemme får jeg nærmest stress, hvis jeg skal så langt væk, at kan ikke kan cykle derhen. En dansker vil vel egentlig også mene, at der er langt på arbejde, hvis det tager over en en time. Sådan er det ikke i Japan. Her bruger man uden at synes, det er uoverkommeligt to – tre timer –pr. vej! For at komme på arbejde og hjem igen. Men ikke kun det. Her i weekenden spurgte min ven Nao mig om jeg ville med til stranden. Han sagde, at det kun ville tage et par timer at komme frem. Et par var en underdrivelse. Det tog fire timer. Da vi endelig kom frem – og solen var ved at gå ned kunne vi jo så bare køre hjem igen. Hallo! Fire timers kørsel for et kvarter på stranden. Endnu værre var, at vi er i starten af feriesæsonen. Derfor ville turen hjem tage omkring 6 timer. Jeg var mega irriteret. Nao fattede ingenting. – Det er da normalt, sagde han bare. Min tålmodighed rakte ikke til at sidde i en bil i så mange timer, så jeg blev sat af ved toget.
Jeg er i øvrigt blevet alvorlig afhængig. Ikke af rygning, for det er jeg jo (næsten) blevet kureret for. Men af gelé. Det er den nyeste trend her i landet. Man kan få alt som gelé. Frugt, vitaminer, mineraler, kaffe. Ja. Der er næsten ingen ende på det. Men jeg er altså mega trendy, når jeg render rundt og sutter på en lille metallisk pose. Man bliver også mæt, uden at indtage kalorier. Så det er en total win-win situation.