Jeg siger nu farvel til Osaka. En virkelig fed by, som er værd at opleve. Masser af shopping, god mad og nogle fantastiske udsigststeder over byen. Det første man imidlertid skal gøre, når man ankommer er at finde et af Osakas Informations Centre. Personalet er vildt søde til at guide dig til det, der har din interesse. Man kan sagtens nå det meste af byen på et par dage, hvis du har gode sko! Det kan ihvertfald betale sig at købe et to-dages rejsepas. Det giver nemlig adgang til både bus, metro og en masse forlystelser. Blandt andet kan jeg anbefale: The Floating garden Observatory, der har den smukkeste udsigt over byen og naturligvis skal man lægge vejen forbi Osaka-slottet. Mens man er i området, bør man afsætte en time til Osaka Museum of History.
Mange har spurgt, om det ikke er farligt for en pige at rejse rundt i et land, der i høj grad er styret af mafiaen. Men faktisk er Japan et af verdens sikreste lande at befinde sig i -så længe man ikke blander sig i noget eller kommer på tværs af Yakuzaens operationer. Men jo, det er rigtigt, at de har en stor finger med i spillet overalt i det japanske samfund. De har tætte forbindelser til alt og alle. Men de sørger for at påkalde sig så lidt opmærksomhed som muligt i det daglige liv.
Dog er man er da ikke i tvivl om hvem, der ejer de store biler med tonede ruder og privatchauffør, der holder rundt omkring foran klubber og restauranter -Og hvis man ser en tatovering stikke ud fra ærmerne eller kraven på et sort jakkesæt - eller der mangler et led af fingeren, så skal man nok bare ligesom de gængse japanere, gå den anden vej. Det er faktisk ret interessant. Mange japanere har en sjette sans, når det kommer til Yakuza. De kan mærke dem på flere meters afstand og får en klump i maven
Da jeg boede i Tokyo for nogle år siden, gik jeg ofte alene om natten i de mest slibrige kvarterer, gennem små mørke gader - og har ikke altid været helt ædru imens. Jeg har aldrig været bange - ikke det mindste nervøs. Det kan jeg ikke engang sige om København.
Man siger også, at japanere er det mest ærlige folkefærd. Hvis du glemmer for eksempel din pung et sted, kan du være sikker på, at den er der, når du kommer tilbage. (Måske ikke i Tokyo, da der er for mange vesterlændinge!) Både i Kyoto og Osaka har jeg oplevet flere gange, at folk lader deres cykler stå ulåste. Så den almindelige japaner er sgu ofte harmløs. Det mest freakede jeg er kommet i nærheden af var i går aftes , da jeg rendte rundt inde i Osakas shoppecentrum. En ung mand prikkede mig let på skulderen, præsenterede sig, og spurgte om jeg havde lyst til at drikke kaffe med ham. Jeg måtte skuffe ham, da jeg hverken havde lyst eller tid for den sags skyld. I dag i toget skete noget lignende det samme. En ældre mand, der vist havde haft adskellige møder med kong alkohol gennem livet henvendte sig til mig.
- You are beautyfull, sagde han.
Tak, sagde jeg høfligt.
You have husband? sagde han med en snert af håb og viste mig et billede fra han da han var ung.
Ja ja, løj jeg. - tænkte, at en alkoholiseret mand med krykker ikke er det, jeg har mest brug for i mit videre liv.
Han imiterede, at han græd. - To bad for me.
Ja. Men bevar håbet.
0 kommentarer:
Send en kommentar